Viser opslag med etiketten Møder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Møder. Vis alle opslag

Workshop for slægtsforskere 2024

Historisk Arkiv's hjemmeside

To tirsdage i måneden på datoerne 9.1., 23.1., 13.2., 27.2., 12.3., 26.3., 9.4., 23.4., 14.5., 28.5., 11.6. og 25.6. kl. 9-12 på Historisk Arkiv. 

Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. 

Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk

 

Opdateret december 2023

Se stedet på Google Maps - KLIK HER!

Slægtsforskningscafé 2024

Den første torsdag på datoerne 4.1., 1.2., 7.3.og 4.4. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen  og lokalhistorien. 

Gratis adgang for alle. 

Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com


Opdateret december 2023

Find stedet på Google Maps - KLIK HER!

Referat: Fakta og fiktion

 Tirsdag d. 12. december 2023
Viceborgmester og forfatter Thomas Klimek:

Om forholdet mellem fakta og fiktion i arbejdsprocessen med bogen ”Bisp”


Sted: Forsamlingsbygningen
Antal deltagere: 18
Referent: Lise Surland

Klimek er født og opvokset på Fyn. Han har på flere måder været vidt omkring: Han har svendebrev indenfor handel og detail, inden han tog studentereksamen og blev folkeskolelærer. Han har arbejdet med salg, undervisning, vejledning og projektsty-ring i Danmark, Caribien, Færøerne og Schweiz, inden han slog sig ned i Vendsys-sel, først i Tversted og senere i Hjørring, med sin kone og 2 døtre. Her arbejder han som uddannelseskoordinator  i 3F og er viceborgmester i Hjørring Kommune.
Hvorfor giver en mand med en arbejdsuge på ca. 70 timer sig til at skrive bøger? Naturligvis fordi han ikke kan lade være.

Referat: Arkivbesøg

        

Tirsdag d. 26. september 2023

Arkivbesøg Lokalhistorisk Arkiv for Vittrup og Omegn


Deltagere: 8 + 3 lokale
Sted: Lokalhistorisk Arkiv for Vittrup og Omegn.
Referent: Lise Surland

Mon ikke dette er landets mindste arkiv?
Men at lokalerne er små, betyder ikke, at engagementet er tilsvarende lavt.
Arkivleder Poul Erik Kammer fortalte om arkivets spæde start for 27 år siden i et pri-vat hjem. Herfra flyttede det til lokaler på Vittrup Efterskole. Da den gik konkurs, flyttede arkivet til de nuværende lokaler, der ejes af borgerforeningen. I øjeblikket er huslejen, at en af de frivillige holder omgivelserne, men der er søgt Hjørring Kommune om tilskud til husleje.

Referat: Sommerudflugt

Tirsdag d. 16. maj 2023

Egnssamlingen for Østvendsyssel

Hedegårdsvej 28 og Højskolevej 1, Try, 9330 Dronninglund

Deltagere: 25
Referent: Lise Surland
I Landsbyen Try mellem Hjallerup og Dronninglund ligger en lille oase: Det tidligere Try Museum er blevet til Egnssamlingen for Østvendsyssel.
Try Museum blev oprettet i 1929 på initiativ forstander for Try Højskole, Frode Fogt. Fra 1962 til 2017 var det en del af Brønderslev kommunes  statsanerkendte muse-um. Men kommunen havde fået for mange gårdspladser at passe, så de effekter, der kunne bruges på de øvrige museer, blev flyttet dertil, og resten af samlingen skulle destrueres.
En gruppe frivillige, der i dag tæller ca. 360 medlemmer, besluttede at danne for-eningen ”Egnssamlingen for Østvendsyssel”  og overtage bygningerne med de ef-fekter, der var tilbage. Egnssamlingen får ingen offentlige tilskud. Indtægterne, ca. 100.000 kr. pr. år, fås fra entréer, kontingenter og sponsorater.
De 2 huse og et mindre gårdanlæg rummer lokalhistorie fra stenalderen frem til vo-res egen tid med bl. a. smedje, skomagerværksted, landhandel og endda søndags-skole.
Året igennem er der aktivitetssøndage, tilpasset årstiden.  Alt drives af de frivillige, der reparerer udslidte  ting og laver kopier af gamle redskaber.
I dette område behøver kommunen ikke oprette aktivitetscenter! I Egnssamlingen er der nok at lave for dem, der har lyst.
Aftenen sluttede med kaffe, boller og æblekage i stuehuset, der, når vi sad tæt, lige netop kunne rumme 25 personer.

Referat: Historiker Tommy P. Christensen: FOTOGRAFIER

Tirsdag d. 11. april 2023 kl. 19.00

Forsamlingsbygningen                       

Deltagere: 26

Referent: Gunvor Johnsen 


Dagens bedste bemærkning:

Nybegyndere tror altid, at det vigtigste er at komme i gang med at finde aner. Det er det ikke. Bøgerne løber ingen vegne. Men det gør mennesker. Det vigtigste er at møde op hos alle relevante personer, gamle familiemedlemmer, kusiner og fætre, gamle klassekammerater og arbejdsfællesskaber og få sat navne og anledninger på gamle billeder. Så kan der måske også komme årstal og historier på nu og ellers senere. Hvem, Hvad, Hvor og Hvornår er evigt gyldige, når man arbejder med fotos. Og husk, at den, der mangler på familiebilledet, kunne være fotografen. Vi er mange, der ærgrer os over det, vi aldrig fik spurgt om og opklaret i tide. 

Referat: Medlemsmøde: Arkivbesøg i Lendum

 Tirsdag d.28. marts 2023 kl. 19.00


Henne i hjørnet, nede i kælderen, glider man ned ad trappen og får en kop kaffe,
så går humøret op.

Sådan skriver Poul Christoffersen fra lokalarkivet på Lendum Bys aktive facebookside.

Vi har i årenes løb efterhånden besøgt hovedparten af egnens lokalarkiver, og vi har set meget for-skellige forhold. Hver gang er det en overraskelse, hvad der venter os. Denne gang var det Lendum lokalarkiv, som med stor hjertevarme holder til i små kælderlokaler under Lendum skole. 6 personer var mødt op for at fortælle os om deres interesse i ikke bare at holde arkivet i gang, men også i at få Lendum by til at leve og vokse.

Referat: Medlemsmøde, tirsdag d. 14. marts 2023

Slægtsforsker Ulrich Alster Klug:

De store databaser

Sted: Forsamlingsbygningen
Deltagere: 46
Referent: Lise Surland

Inden Ulrich begyndte at fortælle om de store databaser Ancestry, FamilySearch, DDD og Myheritage, slog han fast, at slægtsforskning tager tid. 

Alle fire er gode søgeprogrammer, men det er alligevel vigtigt, hvis det overhovedet er muligt, at kontrollere oplysningerne i de originale kilder. Det er menneskeligt at fejle, og slægtsforskere er trods alt også kun mennesker.

Referat: Thomas Bisp - Den sidst henrettede på Hjørring Galgebakke

Museumsdirektør Anne Dorthe Holm, VHM

Tirsdag d.14. februar 2023 kl. 19.00

Sted: Det Gamle Rådhus                       

Deltagere: 17

Referent: Gunvor Johnsen 

Slfhj har i årenes løb haft flere arrangementer, hvor en historiker eller arkæolog fra Vendsyssel Historiske Museum først har introduceret et emne for os, som museet pt har udstilling om, hvorefter vi efter kaffe har haft omvisning i udstillingen. Denne aften handlede det om udstillingen ”Forbrydelsens ansigt ”. Hovedattraktionen her er Thomas Bisp fra Brovstegnen, som museet mener, de ejer det meste af skelettet af, hvor det med en kæmpe nagle gennemborede kranium er den mest spektakulære del. I alle fald blev Thomas halshugget i Hjørring den 22. juli 1822. Heldigvis blev han benådet af kongen, så han slap for at få hugget en hånd af og knibning med gloende stænger i levende live, men miste hovedet gjorde han, for derefter at komme på hjul og stejle ved udfaldsvejen mod Skagen til skræk og advarsel for andre, der kunne finde på at give deres kone rottekrudt.

Udvandring, krig og kilder

Den 2. februar havde Slægts Cafeen et foredrag af Jens-Peter Fage Madsen. 

Hent materialet fra foredraget ved at klikke her!

Generalforsamling

Formandens beretning for året 2022

COVID-19 er nu blevet nedgraderet til en infektion på linje med influenza, og krig, inflation og ny regering har næsten fået os til at glemme, at Forsamlingsbygningen for et år siden var lukket, så vi måtte udskyde generalforsamlingen til april. Vi fik da besluttet nye vedtægter, som var nødvendiggjort af pengeinstitutternes hvidvaskregler. De kan ses på vores hjemmeside. Hugo Kristensen fortalte efterfølgende om Martinus Rørbyes rejse i Vendsyssel i 1833 illustreret med hans egne akvareller, hvor man f.eks. kunne se Tolne bakker som et træløst hedelandskab. Også Skagen besøgte han. Byens opståen og historie før malerne hørte vi om i februar, og selv besøgte vi lokalarkivet i byens gamle arrest. Birgit Løgstrup fortalte om pigerne i stavnsbåndstiden, som ikke var bundet til fødesognet som karlene, men af deres køn, og endelig havde vi fællesforedrag med biblioteket om tiden før retsreformen 1919 ved Lars Andersen fra Aalborg. Det gik jeg selv glip af som isoleret med Corona

Generalforsamling

Tirsdag d. 24. januar 2023 kl. 19.00


Sted: Forsamlingsbygningen

Deltagere: 37



1. Valg af dirigent: Mogens Thøgersen blev valgt. Han konstaterede:

a. at generalforsamlingen var rettidigt indvarslet.

b. at rækkefølgen af punkterne ikke var i overensstemmelse med vedtægterne, men at dette kunne rettes undervejs.


2. Formandens beretning: Formanden Per Maack Andersen aflagde beretning.

a. Kommentar fra salen:  Kunne møderne ikke holdes i det gamle rådhus.

b. Formanden:

i. Usikkerhed med hensyn til ombygning af rådhuset gør, at bestyrelsen foretrækker, at vi fortsætter med at holde møderne i Forsamlingsbygningen. 

ii. Formanden bad om deltagernes mening om flytning. Kun for-slagsstilleren mente, møderne skulle flyttes.

c. Beretningen blev godkendt.

Tirsdagsmøder, forår 2023 - Se kalenderen!

 Tirsdag den 24. januar

Generalforsamling.                                                                                                                                        Efter generalforsamlingen fortæller fhv. museumsdirektør Mogens Thøgersen om Hjørrings bypark Christiansgave og projektet med at samle kilderne til parkens historie.


Tirsdag den 14. februar 

Museumsdirektør ved VHM Anne Dorthe Holm:

Thomas Thomasen Bisp – den sidst henrettede på Hjørring galgebakke.

I 200-året for trekantsdramaet i Sønder Økse har museet arrangeret en særudstilling. Vi indleder med foredrag i det gamle rådhus, derefter kaffe og rundvisning i udstillingen, der bl.a. rummer Thomas’ kranium med spigeret, hvormed hovedet blev sømmet til stagen og et forsøg på modellering af hans ansigt.


Tirsdag den 14. marts (FU)

Slægtsforsker Ulrich Alster Klug, Fredericia: De store databaser.

Alle slægtsforskere taler om Ancestry, FamilySearch, DDD og Myheritage, men hvad skal man bruge dem til? I foredraget får vi eksempler på brugen af dem, og på, hvori forskellen mellem sitene består.


Tirsdage den 28. marts

Ekskursion til Lendum Sogns Historiske Arkiv.

Arkivet ligger på Lendum Skole, Enghavevej 2 i Lendum. Enghavevej er en sidevej til Tårsvej. Arkivleder Erik Nygård orienterer om arkivet og sørger for kaffen til vores traditionelle kringle.


Tirsdag den11. april (FU)

Historiker Tommy P. Christensen, København: Fotografier.

Sortering og ordning af gamle billeder samt tidsbestemmelse af portrætter.


Referat: Medlemsmøde 13. sept. 2022

Tirsdag d. 13. september 2022 kl. 19.00

Slægtsforsker Svend-Erik Christiansen


Sted: Forsamlingsbygningen                       

Deltagere og FU: 40

Referent: Gunvor Johnsen 


Det er umuligt at referere en manual, som man får gengivet mundtligt i foredragstempo. Men heldigvis har dagens foredragsholder lagt sit power point på nettet under 

genea.dk/hjoerring2022a.pdf

 Så det er bare om at komme i gang med selvstudiet, når det gælder om at finde oplysninger om dagens emner, faderskabssager, børnebidrag og skilsmisser. I øvrigt syntes foredragsholderen at indgangen til mange af opslagene var nemmere at finde gennem Danske Slægtsforskere /arkivalielister / genveje end gennem Daisy. 

Tirsdagsmøder i efteråret 2022

Tirsdag den 13. september (FU)

Slægtsforsker Svend-Erik Christiansen: Faderskab, alimentation og skilsmisse

Første del af foredraget vil give idéer til sporing af udlagte barnefædre og kildemulighederne gennem tiden. Anden del handler om skilsmisse og de skiftende regler herfor. Stikord er bl.a. adoption, alimentation, forligskommissioner, hustrubidrag og uægte børns navne.


Tirsdag den 27. september

Ekskursion til lokalhistorisk arkiv i Gærum.

Arkivet ligger i kælderen på Gærum Skole, Brønderslevvej 99 i Gærums nordlige udkant. Arkivleder Ulla Svendsen fortæller om samlingerne og sørger for kaffe til den velkendte arkivkringle.


Tirsdag den 11. oktober (FU)

Formand for Danske Slægtsforskere, Kirsten Sanders: DNA og Slægtsforskning

Introduktion til brug af DNA i slægtsforskning. Foredraget vil vise de muligheder, man som slægtsforsker har for - gennem de nye teknologiske muligheder, der er åbnet op for via DNA-undersøgelser - at få bekræftet sin papirbaserede slægtsforskning eller finde nye, ukendte slægtninge.

De forskellige typer af DNA-tests og deres præsentation vil blive vist samt kort de værktøjer, som de forskellige testfirmaer stiller til rådighed.


Tirsdag den 8. november (FU)

Fhv. arkivar ved Kort- og Matrikelstyrelsen Peter Korsgaard: Husmænd og husmandsbrug
gennem tiderne.

Foredraget vil omhandle husmændenes vilkår fra ca. 1600 til 1970. Hvor mange var der, hvor boede de, hvordan boede de? Hvordan var deres mobilitet? Hvordan var deres retslige stilling? Nogle væsentlige kildegrupper vil blive omtalt.


Tirsdag den 22. november

Samarbejds- og fortælleaften

Slægtshistoriske oplevelser, spørgsmål og fortællinger fra de fremmødte medlemmer.


Tirsdag den 13. december (FU)

Historiker, cand.mag. Erik Kann, København: Ej blot til lyst – seriøse og useriøse indfald fra
slægtsforskernes overdrev.

Slægtsforskere stortrives i selskab med velkendte, ofte traditionsbundne historiske kilder, der sikrer, at navne, vigtige årstal og stednavne kommer på plads i stilren harmoni.

Men hvad nu hvis vi lader fantasien og de sjove ideer befolke vores tankemylder?

Eksemplet kunne være den lille husmandsfamilie i landsbyen Stride, sådan vest for Vester Hjermitslev og nord for Saltum? Hvis vi nu et øjeblik glemmer skøder og panter og i stedet har fokus på den post, familien modtog og stiller spørgsmålet: Hvad hed det postbud, der en dag i november kom ud med breve til familien?

Arkiverne er fulde af muligheder for også at berige vores stilrene og harmoniske anefortælling med disse små og store historier. Kom glad og lyt – og lær lidt om, hvordan du kan lade fantasien løbe lidt løbsk! Jeg garanterer jer for, at det ikke bare bliver underholdende men også ”ej blot til lyst”.

Sommerudflugt

Historisk rundvisning ved Vennebjerg Kirke 

Tirsdag den 31. maj kl. 19

 

 

Fra Hjemmesiden http://www.svmpastorat.dk/Historie-208879 

Jan Rasmussen fortæller om kirke, kirkegård og Klangshøj.

Efter besøget kører vi til Lønstrup, hvor arkivkringle serveres til medbragt kaffe i madpakkehuset ved siden af redningshuset.

Kørelejlighed kan arrangeres via Per Maack Andersen
per.maack@andersen.mail.dk
tlf. 98927075 

Referat fra Skagen Lokalarkiv

 Medlemsmøde

Onsdag d. 29. marts 2022 kl. 19.00

Besøg på Skagen Lokalarkiv


Sted: Skagen                        

Deltagere og gæster: 13

Referent: Gunvor Johnsen 


Mange lokalarkiver findes på skoler eller i forsamlingshuse, men Skagens er noget helt særligt! Det har fundet sin plads i den gamle retssal som var i brug som sådan helt til 1972 og oven i købet også som byrådssal til 1969. Så at sidde rundt om det helt originale byrådsbord og drikke kaffe og spise arkivkringle giver nu en særlig stemning. Og lige på gangen ligger den gamle arrest, som var i brug op til midt i 1950´erne. Her kunne så synderne, hvoraf en pæn del var gengangere, sidde i et lille rum med højtsiddende, lille vindue med tremmer og tænke over tilværelsen. Og skulle de på ”toilettet”, så var der fælles lokum for arrestanter, dommere, advokater, byrådsmedlemmer og borgmesteren lige midt på græsplænen, hvor alle kunne over-våges af fængselsbetjenten, som også var byens eneste politibetjent i mange år. Hans køkkenvindue var oven i købet udstyret med et skråt kikhul, så hele plænen kunne overskues.

Generalforsamling

Tirsdag d. 5. april 2022 kl. 19.00

Sted: Forsamlingsbygningen

Deltagere: 28 med stemmeret og 4 uden stemmeret


1. Valg af dirigent:  Mogens Thøgersen, som konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, og sikrede sig, at dagsordenen kunne godkendes.

Referat Medlemsmøde

 Medlemsmøde

Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 14.30

Historieprofessor Jørgen Elsøe Jensen.


SKAGEN FØR KUNSTNERNE.


Sted: forsamlingshuset                        

Deltagere og gæster: 51

Referent: Gunvor Johnsen 


I 1100-tallet forandrede verden og dermed også det danske samfund sig totalt. Fra relativt isolerede, selvforsynende landsbyer og berigende sørøvertogter til udlandet, blev der fred og handel mellem voksende byer. Flere mennesker levede af service og måtte købe mad, de ikke selv havde tid til at producere. 

En af de centrale varer var jern, som krævedes i større mængder til den nyopfundne hjul-plov. Nu var der ikke noget særligt landbrug på Skagen, men byen lå som et pitstop for trafikken fra Østersøområdet til Nederlandene. Al handel da og de næste 700 år foregik indtil dampmaskinens opfindelse med skibe. I Skagen kunne hentes fisk og frisk vand, og man kunne ligge i ly for storme. De sidste gav skagboerne en værdifuld ekstraindtægt ved skibbrud. Dels fik man bjærgeløn for materialer og mennesker og skibe, dels stjal de med hænder og fødder af de bjærgede laster. 

Hvis ikke der var en kaptajn, der gjorde krav på lasterne, tilhørte alt ”ejerløst” Kronen, men kongen var langt væk og hans embedsmand på stedet kunne nok skræmmes til at holde sig væk, når fiskerne var mange nok på stedet. At det var store mængder gods fremgår af, at Skagen fik købstadsstatus og den forbløffende store, nu tilsandede kirke formentlig blev bygget af dronning Margrethe d.1 som lagerplads. Tårnet skulle tjene som sømærke og signalere HER ER EN STOR BY. 

I løbet af 14-15tallet forværredes klimaet og sandflugten tog til. Husene blev bygget, så de kunne flyttes, og veje kunne slet ikke anlægges. Helt op til slutningen af 1700tallet var de alm. huse i Skagen bygget af vragtømmer og tørv, og især da handelen med varer fra kolonierne i 17-18tallet voksede, fik det en sjov effekt for skagboerne. De var totalt isolerede fra resten af Danmark og viste knap, hvad der foregik, men inde i deres usle rønner var der pyntet op med eksotiske, ostindiske vaser, porcelæn og fine natpotter. Også krydderier og kaffe fandt den vej. Verden uden om Danmark fandt vej til Skagen.

Desværre medførte det ændrede klima en forringelse af den eneste anden indtægtskilde, fiskeriet. Folk flyttede væk og fiskeriet blev næsten kun til selvforsyning morgen, middag og aften.  Der fiskedes fra stranden, som vi kender det fra malernes billeder, eller med krog, kaldet ”bakkefiskeri”. Livet var hårdt, fejlernæringen markant og dødeligheden stor. Der skulle fødes mange børn, 12-14 stykker for at to overlevede til voksenalder og den alm. levetid for over 5-årige var 35 år.  

Fra et samfund med flere tusinde i 1200tallet, faldt indbyggertallet til færre end 650 i 1600tallet. Og på disse usle vilkår fortsatte livet til dampmaskinen ændrede livsvilkårene på Skagen i slutningen af 1800tallet. I det gamle liv havde man været nødt til at samarbejde i små grupper, både til at trække nettene på land, til at rense dem, tjære dem og til at lave de håndlavede net. Nu kunne en lille motor trække nettene op, og snart kom fiskerne i voldsom konkurrence med de svenske fiskere, som meget tidligere end skagboerne fik større både med motor. Trafikken rundt om Skagen formindskedes med jernbanenettets udbygning og måske allerværst set med skagboøjne: skibe med dampkraft kan styres uanset vejret, så forlisene stoppede. 

Denne hendøende levevis blev ”opdaget ” af malerne i protest mod guldalderens skønmalerier, og her var ægte helte som landet trængte til efter 1864. Og med dampmaskinen, togdriften, den første bølge af malere og den anden af turister, som opførte sig og klædte sig helt anderledes end de lokale, døde den gamle levevis.